Par- og familie rådgiveruddannelsen er den førsteårige basisuddannelse på GRO. Den er en forudsætning for at kunne deltage på den to-årige overbygning, hvor man kan blive certificeret par- og familieterapeut. Mange af underviserne på terapeutuddannelsen vil være de samme som på rådgiveruddannelsen, men vi dykker endnu dybere ned i den terapeutiske praksis. Terapeutuddannelsen kan tages på et hvilket som helst tidspunkt, så længe man har færdiggjort rådgiveruddannelsen.


Den 1-årige rådgiver-uddannelse kan tages som en isoleret uddannelse i sig selv og er samtidig en forudsætning, hvis man senere får lyst til at tage terapeut-uddannelsen

Kort oversigt over Rådgiveruddannelsens 9 moduler

2027


  • Modul 1

    På modul 1 vil vi fokusere på gruppedynamiske øvelser, som har henblik på at skabe mest mulighed tryghed på holdet. Derudover vil I lære om moderne par- og forældres typiske udfordringer. Herudover vil I blive klædt på til de første samtaler, I skal have:med par. I vil få en In-session guide til parterapi, hvor I får de konkrete redskaber, spørgsmål og opmærksomheder I har brug for i arbejdet med par.

    Datoer: 12, 13 og 14 marts

    Underviser: Frej Prahl

  • Modul 2

    På modul 2 vil du få fyldt din parterapeutiske værktøjskasse helt op med konkrete øvelser, som vil hjælpe par med at træne deres mentaliseringskompetencer og fordybe samhørigheden i parret. Derudover vil vi arbejde med, hvordan vi som terapeuter kan modvirke selv at blive udbrændte.

    Datoer: 16, 17 og 18 april

    Underviser: Frej Prahl

  • Modul 3

    Maria vil vise, hvordan vi som vigtige voksne kan understøtte børn og unge i at regulere deres stress og skam samt sikre deres tilhørsforhold til deres primære fællesskaber (familie/institution eller skole). Konkret vil Maria introducere os til de metode, hun har været medudvikler af: Den toleranceudvidende metode, den skamreducerende metode og den fællesskabende metode.

    Datoer: 11, 12 og 13 juni

    Underviser: Maria Dressler

  • Modul 4

    På modul 4 vil du få en grundlæggende indførsel i den terapeutiske grundforståelse bag uddannelsen: Internal Family Systems. En banebrydende terapeutisk metode, du vil kunne bruge i individuelt arbejde såvel som i arbejdet med par og familier.

    Datoer: 13, 14 og 15 august

    Underviser: Signe Steenberger

  • Modul 5

    På modul 5 vil vi gå dybere ind i, hvordan Internal Family Systems med inspiration fra mentaliseringsbaserede interventioner kan informere det par- og familieterapeutiske arbejde.

    Datoer: 3, 4 og 5 september

    Underviser: Frej Prahl, Sarah Kusk Mikkelsen og Carsten Møller

  • Modul 6

    På dagen vil de studerende blive præsenteret for og trænet i at anvende metode til at identificere mikro-elementer i det nære samspil mellem forældre og barn (0-10 årige), udvikle nuanceret sprog om delelementer i det dyadiske samspil, støtte og engagere forældre i at se betydningen af egne bidrag i samspillet med deres barn samt identificere styrker og udfordringer hos barnet i forhold til at indgå samspil med sin forælder. 

    Datoer: 1, 2 og 3 oktober

    Underviser: Mie Daverkosen og Frej Prahl

  • Modul 7

    På modul 7 vil vi vi gå mere i dybden med de særlige problemstillinger, som er på spil i sammenbragte familier og i delefamilier. Derudover vil vi bringe indsigter fra den systemiske familieterapi i spil og integrere dem med de erkendelser, vi allerede har gjort os fra Internal Family Systems.

    Datoer: 1, 2 og 3 oktober

    Underviser: Else-Marie Andersen og Frej Prahl

  • Modul 8

    På modul 8 vil I lære, hvad der typisk står i vejen for, at den seksuelle lyst kan folde sig ud og hvordan, I kan støtte par til at opleve mere lyst og glæde i deres intime liv sammen.

    Derudover vil David Troutmann lære os, hvordan den digitale verden påvirker moderne familier og hvordan vi kan hjælpe familier med at skabe sunde digitale vaner.

    Datoer: 5, 6 og 7 november

    Underviser:Frej Prahl, David Troutmann og Julie Houe

  • Modul 9

    På modul 9 vil du blive eksamineret. Eksamen foregår sådan, at du viser og reflekterer over et klip fra én af dine rådgivningssessioner.

    Du vil fremgå som GRO-certificeret rådgiver på vores velbesøgte hjemmeside.

    Datoer: 26, 27 og 28 november

    Undervisere: Line Brøgger Mikkel og Frej Prahl

Modulernes opbygning og øveklienter

Som hovedregel vil modulerne været bygget op sådan, at Frej Prahl underviser én ud af de tre dage, hvor han faciliterer procesarbejde i gruppen og laver livedemonstrationer af par og forældreterapi med virkelige klienter. To ud af de tre dage bliver varetaget af eksterne undervisere, som er specialister indenfor deres område.

“Learning by doing”

For at sætte fart på og fordybe de studerendes læring, vil de studerende fra og med andet modul have deres egne øve-klienter ca én gang om måneden, så de kan forankre teorierne og metoderne i praksis. Der vil være supervision to gange online månedligt, hvor de studerende får støtte og hjælp til disse forløb. Som studerende tager man typisk mellem 2- og 500 kr for samtalerne (90 minutter). Læs mere om øveklienter nederst på siden (FAQ)

Hvad siger de studerende?


De fleste studerende har ingen forudgående erfaring med terapeutiske samtaler, men oplever, at de hurtigt og intuitivt kan bruge metoder og øvelser til gavn for deres øve-klienter:

Allerede efter at have gennemført grunduddannelsen, er man i stand til at bevirke en mærkbar forandring for par og familier:

Hvad vil du lære?


Signe Steenberger forklarer IFS

Her berører psykolog Signe Steenberger den terapeutiske grundforståelse (IFS) som vil være en rød tråd på uddannelsen og blive integreret i det familie- såvel som parterapeutiske arbejde.


Hør institutleder Frej Prahl beskrive, hvorfor det er meningsfuldt at arbejde med kærlighedsrelationer i Brinkmanns Briks


Undervisningens balance


Online supervision

To aftener om måneden (19.30 -21.30) vil I modtage online rådgivning og sparring på jeres (øve)klientforløb sammen med de øvrige kursister. Supervisionen vil blive varetaget af skiftende psykologer med speciale indenfor par- eller familieterapi. Supervisionerne bliver optagede, så man har mulighed for at se dem igen, hvis man ikke har mulighed for at være med live.

Om lidt kan du være på vej til at blive en af Danmarks dygtigste par- og familieterapeuter!

Her foregår det

Her kan du se nogle billeder og lidt video fra første års studerende for at få et indtryk af lokaler m.v.

Rådgiver og terapeut-uddannelsen

  1. år: Rådgiveruddannelsen

På førsteåret vil du opnå kendskab til og praksiserfaring med at støtte forældre i at håndtere deres relation til deres børn såvel som relationen til hinanden.

  • Du vil lære par at forstå de negative mønstre, de lander ind i med deres børn og hinanden.

  • Du vil lære at hjælpe dem med at lære deres egne, partnerens og børnenes “beskyttende dele” at kende.

  • Du vil lære, hvordan du kan skabe en øget forståelse og samhørighed hos et (forældre)par

    Førsteåret vil således klæde dig på til at rådgive eller “coache” par og familier. Samtidig er førsteåret en forudsætning for at kunne gå videre til terapeutuddannelsen.


: 2. og 3. år: Terapeutuddannelsen

På terapeut-uddannelsen vil du fordybe dit kendskab til de mere terapeutiske kompetencer i mødet med par og familier. Der vil fortsat være et fokus på mesterlære og et øget fokus på supervision og egen udvikling. Du vil få et endnu større kendskab til egne følelsesmæssige triggere, skyggesider og udviklingsmuligheder og du vil få et dybere kendskab til mere komplekse problemstillinger i parforholdet og familien, herunder:

  • Seksualitet, funktion og dysfunktion

  • Sammenbragte familiers særlige tematikker

  • Terapeutisk alliance og terapeutens egenudvikling

  • Familiesystemiske interventioner.

Vigtig information


Bestil et telefonmøde eller stil et spørgsmål

Hvis du er interesseret i uddannelsen og ønsker at blive ringet op for at høre mere, kan du bestille et telefonmøde via nedenstående kontaktformular. Du kan også blot stille et spørgsmål, som vi vil besvare via mail hurtigst muligt! Husk at tjekke SPAM-indbakken for svar.