Mesterlærebegrebet, som ligger til grund for uddannelsen har et teoretisk ophav hos de to amerikanske forskere, Jean Lave og Etienne Wenger. I 1991 udgav de artiklen ”Situated learning – Leigitimate peripehal participation”. De fremlagde her deres teori om situeret læring på baggrund af de adskillige forskningsresultater de havde frembragt, herunder blandt andet studier af skrædderlærlinge i Liberia i 1970’erne. Den enkelte lærer, ifølge Lave og Wenger, mens vedkommende er i situationen og læring finder udelukkende sted i et praksisfællesskab.

Det samme praksisfællesskab forsøger vi at skabe på uddannelsen, hvor man først og fremmest vil se hvordan andre praktikere arbejder. Hernæst kan man se, hvad der fungerer og bruge det på sin egen måde med de klienter, man selv arbejder med. I tråd med mesterlæretanken vil man hele tiden opleve tæt supervision og sparring på sine forløb.

Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en af mange metoder, der anvendes i parterapi. Det særlige ved emotionsfokuseret parterapi er, at metoden er solidt funderet i såvel forskning som praksis. Metoden er oprindeligt udviklet af Less Greenberg og Dr. Sue Johnson.

EFT tager sit udgangspunkt i tilknytningsteorien. Grundantagelsen er, at vi alle har et behov og en længsel efter et trygt parforhold funderet i kærlighed og samhørighed, og at denne tryghed gør os stærke, mere selvstændige og frie og endda kan hele sår og traumer, som vi har med i bagagen. Selve metoden integrerer systemisk, humanistisk og eksperimentelle interventioner.

Emotionsfokuseret parterapi er som metode nøje defineret og beskrevet, så parterapeuten har et "kort", der viser vejen frem gennem arbejdsprocesser i terapien, som skaber reelle forandringer i parforhold.

Dybdepsykologi er den del af psykologien, som antager, at der findes et eller flere ubevidste lag i personligheden, og som fremfører teorier om disse lag. Freuds og Jungs teorier om det ubevidste er eksempler på dybdepsykologi.

Den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung (1875-1961) fremkom med den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien, nemlig begrebet det kollektive ubevidste. Jung mente, at der i mennesker - ud over det personlige ubevidste - er et fælles, evolutionært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer for psyken, handlinger og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung arketyper.

På uddannelsen vil I se, hvordan de arketyper kan bruges som forløsende og pædagogisk redskab i arbejdet med individer og par.

Instituttet er grundlagt i en systemisk tænkning. I den systemiske tænkning forstås psykologiske problemer som reaktioner på ubalancer eller problemer i miljøet, frem for udelukkende psykiske fænomener inden i den enkelte. Oprindeligt opstod de systemiske tanker i 1950’erne hos professionelle, som begyndte at inddrage hele familien i behandlingen, frem for blot at bedrive individuel terapi. Dette var banebrydende og er det stadig i mange terapeutiske kredse.

På GRO arbejder vi ud fra den antagelse, at barnets mistrivsel (såvel som den voksnes) må forstås i samspillet mellem barnets medfødte egenskaber og barnets omgivende miljø. For barnets vedkommende udgøres miljøet af henholdsvis forældrene, skolen, fritidslivet, kammeraterne og den øvrige familie.

IFS (Internal Family Systems) er skabt af den amerikanske psykolog og familieterapeut Dr. Richard Schwartz og er en evidensbaseret psykoterapeutisk metode. Som flere andre før ham opdagede Schwartz gennem arbejdet med sine klienter, at psyken ikke er en samlet enhed, men består af et utal af dele, som også kan kaldes underpersonligheder, og at dette ikke er et tegn på en personlighedsforstyrrelse, men tværtimod udtryk for normalitet.

I arbejdet med klientens forskellige dele kom Richard Schwartz til den radikale erkendelse, at alle underpersonligheder ønsker at gøre det bedste for personen på hver deres måde, også selv om det kan have en pris eller skabe problemer i klientens liv.

Al forskning viser, at det ikke er den enkelte metode, som er udslagsgivende i forhold til at bestemme om terapi er virkningsfuldt eller ej. Det er derimod kvaliteten af relationen mellem terapeuten og klienten.

Derfor sigter uddannelsen på at opkvalificere den enkeltes relationskompetence, altså evnen til at bevare en varm og nysgerrig tilgang til andre mennesker. Mange terapeuter oplever, at deres metode kan komme til at stå i vejen for deres egen nysgerrighed og et ligeværdigt menneskeligt møde med deres klienter. Hos GRO vil man opleve, at de enkelte metoder og teorier altid har til hensigt at støtte det konkrete menneskelige møde, så det kan blive så varmt og meningsfuldt som muligt.

"Learning by doing" eller "erfaringspædagogik" er en pædagogisk retning, som fremhæver vigtigheden af læring dannes gennem egne erfaringer. Dette ses i modsætning til boglig lærdom og andre former for teoretisk viden.

I forhold til det terapeutiske håndværk er praktisk erfaring helt centralt. Det er i mødet med de virkelige mennesker og klienter, man udvikler sine kompetencer. Derfor vil man allerede på første-året træne med sine egne øveklienter.

De praktiske erfaringer vil altid efterfølgende søges forstået i lyset af de teorier, vi arbejder med. Men teorierne er kun landkort, og som enhver ved, ser landskabet ofte meget anderledes ud end kortet, som skal beskrive det.